Er din bog rød?
Åbn undermenuer...

Luk samfundet op-gaver

... er en foræring til dig, når du er klar til at lukke samfundet op! Det er innovationsopgaver, som rækker ud over bogen, og som giver dig mulighed for at forlade klasseværelset og bevæge dig ud i samfundet. Luk samfundet op-gaver er større opgaver, der er oplagte til eksempelvis at afrunde et undervisningsforløb. Gennem Luk samfundet op-gaver vil du blive i stand til at udforske bogens teori, politikeres og andre meningsdanneres holdninger og dermed det samfund du lever i, på en spændende og udfordrende måde.

Innovationsopgave: Skab din egen ideologi og dit eget parti

Plan over innovationsopgave på 2-3 lektioner

1. sekvens: Definér din egen ideologi

Individuel øvelse: Definer din ideologi.

  • Hver elev udfylder skemaet: Definer din ideologi – se nedenunder boksen - og afslutter med, at tegne en streg, så hver elev fremkommer med et grafisk udtryk for sin ideologi.

Introduktion til politisk værksted.

  • Udlever Introduktionen til politisk værksted - vedlagt – og introducer til Politisk værksted.

2. sekvens: Skab jeres eget parti

”Partidannelse”

  • a) Klassen inddeles i grupper efter det grafiske udtryk på Definer din ideologi-arket. Der er mulighed for 27 forskellige grafiske udtryk, og det er mest hensigtsmæssigt med 5-7 grupper alt afhængigt af klassens størrelse.
  • Anvend evt. Oversigt over ”partier” - se længere nede på siden.
  • b) I grupperne begrunder hver enkelt elev deres menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle.
  • c) Grupperne definerer et fælles menneskesyn, en fælles samfundsopfattelse og et fælles syn på statens rolle.
  • d) Grupperne giver partiet et navn og vælger en ordfører.


3. sekvens: Pressemøde og politisk diskussion

Indkald til pressemøde, hvor ordførerne præsenterer partiernes ideologier og de andre elever stiller kritiske spørgsmål. Læreren er ordstyrer.

4. sekvens: Politisk værksted

Stil ”partierne” overfor et dagsaktuelt emne, som de skal tage stilling til og komme med løsninger på. Indkald derefter til pressemøde, hvor ordførerne præsenterer partiernes løsninger og de andre elever stiller kritiske spørgsmål. Læreren er ordstyrer. Gentag øvelsen efter behov.

 Definer din ideologi

 Introduktion til politisk værksted

Introduktion til Politisk værksted

Formål:

I skal skabe politiske standpunkter og formulere de overordnede retningslinjer for et ”parti”.

Dogmeregler:

  • 1. Din ideologi: Udfyld sedlen Definer din ideologi. Indtegn en overordnet streg, der grafisk opsummerer, dine ideologiske standpunkter, fx sådan:
  • 2. Partidannelse

    • a. Gå i grupper med de samme grafiske udtryk på sedlen Definer din ideologi.
    • b. Tag en runde i grupperne, hvor alle begrunder, hvorfor de har sat stregerne, som de har.
    • c. Definér en fælles opfattelse af menneskesyn, statens rolle og samfundsopfattelse.
    • d. Giv gruppen et partinavn og vælg en foreløbig partileder.

  • Nu er grundlaget for det politiske værksted i gang. Undervejs vil I blive udsat for forskellige udfordringer.
  • 3. Pressemøder: Læreren indkalder til pressemøder om forskellige politiske emner. Ved disse pressemøder fremlægger partierne deres politiske synspunkter.

    • a. Før pressemødet vælger hvert parti en ordfører, der repræsenterer partiet og fremlægger partiets politik på pressemødet. Ordførerrollen går på tur i partiet.
    • b. Ved et pressemøde er der en del elever, der ikke er ordførere. De agerer kritiske journalister, der stiller spørgsmål til ordførerne.